Dansk sølvtøj har stort set altid været stemplet. Erik af Pommeren, som var Konge af Danmark i årene 1396-1439, bekendtgjorde i en skraa fra 1429, at ”enhver guldsmed skal forarbejde lødigt sølv og godt guld”. I denne skraa er det samtidig beskrevet, hvilke bøder og straffe man som guldsmed/sølvsmed ville blive udsat for, hvis ikke reglementet blev overholdt.
Mestermærket blev indført i 1491 og det bestod som regel af mesterens forbogstaver eller hele navnet. Mærket var mesterens garanti for arbejdets lødighed. Selvsamme ordning med mestermærke stempling har senere hen gjort arbejdet med at identificere og værdifastsætte sølvtøj nemmere, da man med sikkerhed kunne fastslå, hvilket sølvsmedeværksted det pågældende arbejde kom fra.
Sølvsmedeværksteder med større produktioner som f.eks. Evald Nielsen, Michelsen og Georg Jensen fik i løbet af første halvdel af 1900-tallet en aftale med statsguardeinen om, at ikke alle stykker sølvtøj nødvendigvis skulle stemples med de tre tårne. Sølvsmedeværkstedet kunne selv stemple det enkelte arbejde med lødighedsstemplet 830 S eller 925 S. Stastguardeinen kom på regelmæssig besøg og tog stikprøver på værkstederne, en fremgangsmåde, der i øvrigt også er gældende i dag.
Statsguardeinens stempel bestod som regel af vedkommendes initialer. Denne ordning blev indført i 1679 og blev fastholdt indtil 1960, hvor lødighedskontrollen blev overtaget af staten. Hvis arbejdet er stemplet med de tre tårne, vil der også være et statsguardein stempel, da det var ham, der havde dette og dermed udførte lødighedskontrollen.
Kontakt os
Kontakt os på telefon
44 94 65 10
Eller send en mail på:
så vender vi tilbage med svar hurtigst muligt